Sostrup Slot & Kloster

Et åndehul med plads til inspiration

 

 

 

Stilhed. Ro. Refleksion.

Står du og skal afholde en retræte tilbyder vi de mest unikke rammer i Danmark – er vores påstand.

I får et helt Kloster og en kirke for jer selv. 

Maria Hjerte Kloster & Kirke bygger videre på nonnernes skrøbelige stilhed, som støtter os i at skabe en tidslomme, hvor man kan fordybe sig og mærke sin egen stilhed. 

I Maria Hjerte Kloster er der rum og plads til yoga, bevægelse, stilhed, meditation, lydrejser, samtaler, fællesskab, alenetid.

Refleksion og fordybelse kræver balance i kroppen, og derfor har vi gjort vores bedste for at du får en god nats søvn samt velsmagende og nærende vegetar mad. Alle 24 klosterceller samt abbediet har eget bad, og alle er de indrettet i enkel nordisk stil med Hästens senge. Herudover er der også to noviceværelser med enkeltsenge. Vores køkken laver mad med kærlighed og kvalitet, altid med udgangspunkt i årstidens lokale råvarer.

Drømmer du om at afholde en retræte, eller vil du gerne høre mere om mulighederne? Så kontakt os endelig. Du kan læse mere om vores retræte-pakker herunder. I dialog og fællesskab planlægger vi altid din retræte med udgangspunkt i dine ønsker, så vi sammen skaber den rette sammensætning både i forhold til indhold og budget.

Naturen 

Sostrup Slot & Kloster ligger ved Djurslands Nordkyst mellem vilde skove og en rå kystlinje. Naturen på spidsen af Djursland kan noget. Den renser krop og sjæl, og når blæsten virkelig rusker i træerne, så minder den os om, at der er mere mellem himmel og jord.

Du kan bruge naturens kraft som et rum, hvor du kan finde ro og slappe af. Et rum, hvor inspirationen og nye tanker kommer frem. Uanset hvordan, så kan omgivelserne indgå i din retræte på forskellig vis, hvad end det er et iskoldt havdyp, fossil-jagt, gåtur i skoven eller pilgrimsvandring til kysten.

Der er 3 km. til Gjerrild Nordstrand og Gjerrild Klint. Vi hjælper gerne med forslag til ruter, vandreture eller forslag til hvordan naturen omkring kan integreres i dit program.

”Alt var magisk lige fra de helt fantastiske rammer, ovenud lækker mad, din skønne og professionelle yoga og guidance og nogle fantastiske gong-bade både i Klosterkirken, i det fri og i den smukke Pyramidesal. Sostrup Slot & Kloster emmer af ro og fred – og jeg kan ikke tænke mig nogle skønnere rammer. ”

Retrætedeltager, YourChoices Fordybsesretræte 2020

Stilheden byder dig varmt velkommen, i det sekund du sætter dine fødder på Sostrups grund. Roen som karakteriserer stedet er dyb, intens og nærende. I dens ”favn” får de kreative processer liv og kraft. Omkring dig sætter naturen, historien og energien scenen til gode dage med fordybelse og indadvendte arbejdsprocesser. I selskab med slots havens gamle træer slår løse ideer rødder og udvikles til skrift, lyd eller billeder, ved skrivebordet i Avlsgårdens lejlighed.

Anne Agerbo, Psykolog 

En helt særlig og smuk oplevelse i de mest fantastiske rammer.

Retrætedeltager, Yourchoices Stilhedsretræte 

Retræte

Retrætepakke

F.eks. retræte med ankomst om eftermiddagen på dag 1 og afslutning om formiddagen på dag 3.

Dag 1
1 ret retrætemiddag med salat

Kaffe/te & frugt

Dag 2
Morgenmad
Kaffe/te, isvand & frugt hele dagen
Frokost
Eftermiddagsforkælelse med kaffe/te og kage
1 ret retrætemiddag med salat

Dag 3
Morgenmad
Kaffe/te, isvand & frugt

Overnatning
Klosterceller på Maria Hjerte Kloster med
Hästens seng og eget badeværelse.

De tre retrætedage inkluderer al forplejning, lokaleleje og
overnatning. I får hele Maria Hjerte Kloster og Kirke for jer selv. incl. den formidable Pyramidesal med gulvvarme.

Forplejningen er vegetar med mindre andet ønskes.

Kontakt os for et godt tilbud på din retræte.

Samlet pris fra Kr. 2.955,00.

Vi giver et intro tilbud på den første retræte hvis, der bookes flere.

 

Artist in Residence

Mangler du et sted, hvor du kan finde rum til at tænke, lade dig inspirere eller realisere dit kreative projekt? Sostrup har plads til at tankerne og kroppen kan finde ro, plads til at tage ny energi ind og plads til at omsætte inspirationen til virkelighed. Til et kortere eller længere ophold tilbyder vi en af de hyggelige lejligheder i Avlsgården.

Engangsbeløb

Linned/håndklæder                                      Kr. 150,- 

Slutrengøring                                                 Kr. 450,-

Pr. døgn:
Husleje                                                             Kr. 250,-

Minimum opholdslængde er 1 uge og der tages forbehold for udsolgte perioder. Ikke mulig i perioden 15/6 – 31/8. Opholdet omfatter kun én person og det er ikke tilladt at modtage overnattende gæster i lejligheden.

Tilbud er gældende for kunstnere, der allerede er etablerede og ønsker fred og ro til at arbejde videre med eksisterende eller nye projekter.

Forespørgsel sendes til: info@sostrup.org att.: Carsten.

Adresse

Maria Hjerte Engen 1
8500 Grenå
CVR: 36931922

Åbningstid

Administrationen:
Hverdage mellem kl. 08-16

Kontakt

Telefon: 8844 1200

Ejer

Kirsten B. Swift