Juli Udstilling 2017 – Rovfugleportrætter af Bjarne Golles

Hele juni måned vil Bjarne Golles udstille sine fascinerende portrætter af forskellige rovfugle. Den aktuelle udstilling rummer nogle af Bjarne Golles nyeste værker, der tager udgangspunkt i Bjarnes store fascination og interesse for rovfugle. Gennem en række studier portrætterer Bjarne Danmarks rovfugle i karakteristiske positurer eller jagtscener.

Udstillingen er åben fra d. 1 – 30 juli 2017

Alle er velkommen til fernisering lørdag den 1 juli kl. 14.00 i kampestenslængen. Der vil blive serveret en lille forfriskning, og kunstneren er til stede så man kan få en snak med ham om hans arbejde og tilgang til værkerne.

Der tages forbehold for at der kan være dage hvor lokalerne er optaget af selskaber og arrangementer.

Dato
Lørdag. 1. juli - Søndag. 30 juli

Lokale
Kampestenslængen

Om Bjarne Golls

Bjarne Golles er født i 1953, og er autodidakt illustrator og amatørornitolog. Naturen er hans inspirationskilde og fuglene hans særlige fokusområde.

Op gennem de sidste 35 år har Bjarne Golles fungeret som freelance naturskribent med mere end hundrede illustrerede naturartikler for Jyske Vestkysten og Jyllands Posten.

I sit illustrationsarbejde foretrækker Bjarne blyant, tusch og akvarel.

Han er tidligere repræsenteret med akvarelarbejder i Det danske Kulturinstitut i Wien og Den danske Ambassade i London.

I Østjylland er Bjarne Golles især kendt for en meget lang række illustrerede informationstavler i naturen langs Brabrandstien, Årslev Engsø, Holme-Fulden fredningen og Egå Engsø. Tavlerne er udført for Aarhus Kommune.

  • Naturfagsdidaktik på PD-niveau ved Aarhus Universitet, 2000 – 2002.
  • Ansat ved Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, siden 1992
  • Efteruddannet som naturvejleder ved Miljøministeriet 1992 – 94.
  • Han er oprindelig uddannet folkeskolelærer 1972 – 76.

undefined

Vil du holde et arrangement på Sostrup?

Ved at benytte denne hjemmesiden, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere

Luk